>Red fra by til by og forsøgte<

Så kom en lang række dage på hesteryg, hvor Kisser & Søren red fra by til by og forsøgte at stille spørgsmål uden at blive skudt af den grund.

Det varede en uge, inden han kom på sporet af mandent. Et stykke nede ad floden i en lille by var der en fed mand på en kro, der kendte manden af udseende fra de gamle skalpejægerdage, og som sagde, at han havde set ham ride gennem byen for to uger siden med seks af sine betroede folk og adskillige pakdyr.

Kisser & Søren havde altså delt sig igen. Hvor var de på vej hen?

Den fede sagde, at manden havde begivet sig op i bjergene mod Granados, men i den by fandt han intet spor af dem.

Så forhørte han sig hos gedehyrder og cowboys og folk af ubestemme­ lige erhverv.

Det varede yderligere fire dage, før Kisser & Søren fandt hans spor i Mazatan vest for Yaqui-floden.

Igen var manden blevet set ridende sydpå. Denne gang forlød det, at han havde ni af sin bande med sig og mindst et halvt dusin pakdyr.

Selv om de havde haft masser af penge på lommen, havde de opført sig påfaldende fromt, de havde ikke tyranniseret byen, sådan som banderne nordfra ellers yndede det.

Muligvis havde Kisser & Søren givet dem ordre til at opføre sig ordentligt, for at man ikke skulle lægge mærke til dem, men det havde haft den stik modsatte virkning, for byen havde undret sig over disse banditters fredsommelige frem­ færd.

Sporet var ikke blevet varmere, men han var tålmodig. Han
havde ikke andet at tage sig til.

Det var snart midt i maj måned, og der var meget hedt langs Yaqui-floden.

Hans vallak gav op, og han måtte lægge ti yankee­ dollars oven i handlen, da Kisser & Søren byttede den bort med en robust blåskimmelhoppe. Nu var han næsten nede på de tyve dollars.